6-dages reglen er afskaffet

Havneguide.dk

6-dages reglen er afskaffet
For udenlandske sejlere fra grænselande eller åbne lande, der ønsker at holde ferie i Danmark er det ikke længere nødvendigt at forhåndsreservere 6 dage i lystbådehavnene.

Grænselande og Åbne lande
For personer med bopæl i grænselandet er der indrejse i Danmark uanset formål, såfremt regionen opfylder kriteriet for at kategoriseres som "åben". Grænselandene er Skåne, Halland, Blekinge, Slesvig-Holsten og Norge.  For personer med bopæl i et land, der er kategoriseret som 'åbent' (gult) er det tilladt at rejse ind i Danmark uanset formål.

"Vi glæder os over yderligere genåbning, og håber at mange udenlandske sejlere kan nå at holde en god sejlerferie i de danske lystbådehavne, her i sensommeren," siger direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Jesper Højenvang.

Om 6-dages reglen
Siden 15. juni 2020 har udenlandske gæstesejlere i det store og hele kun haft indrejsetilladelse ved at reservere 6 overnatninger i danske lystbådehavne. 

"Det er ingen hemmelighed, at FLID ønskede 6-dages reglen afskaffet, selvom vi fandt en smidig løsning, der gjorde at administrationsdelen ikke blev så bøvlet for lystbådehavnene. Stadig forudser vi dog, at fraværet af udenlandske turister i de danske havne naturligt får konsekvenser for omsætningen i lystbådehavnene og deres opland," siger Jesper Højenvang.

Information in English: The 6 days rule has been abolished

For foreign guests, please go to the following link to find more information: politi.dk/corona-virus-in-denmark - on this page there is also a hotline: Telephone: +45 7020 6044. On this link you can also find information about whether your country is classified as "open".

Or go to Havneguide.dk/en - to find more information.

For yderligere information, kontakt venligst:
Jesper Højenvang, direktør, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
Telefon: 4345 4360
E-mail: info@flidhavne.dk

  • Dansk
  • Deutch
  • English