- Nyd vores destination og grib de mange muligheder

Oplev Limfjorden - et unikt farvand



I 2010 blev Limfjorden blev kåret til ”Europas bedste sejlerfarvand” af læserne af det tyske sejlsportsmagasin ”Segeln”. Noget af det, der kendetegner Limfjorden, er afvekslende sejlerfarvand og det varierede naturlandskab. Limfjorden, der skærer sig igennem den nordlige del af Jylland, er, som overskriften fortæller, et område, der er en sejlerferie værd. Mod vest møder man sundene mellem Thy og øen Mors, og længst mod vest ligger udsejlingen til Nordsøen Thyborøn Kanal. 

Ved Limfjorden er man noget særligt. Ikke kun som turist, men som gæst. Ved Limfjorden oplever man med hele kroppen. Stille, roligt og helt tæt på. Med højt til himlen og plads til at puste ud.

Oplev Limfjorden og lad dig forføre af den storslåede natur og stilhed i Limfjordslandet. Tag på en vandretur, sælsafari eller nyd Limfjordens mange havne, som byder på unikke søkorts fortællinger. 

Ved Limfjorden kan du også opleve ”Limfjorden Rundt”, som er en af de største regattaer i Norden for ældre brugsfartøjer eller kopier deraf, som har forbindelse til Danmark. 6 dage med sejlads og havnefest i hyggeligt samvær i Danmarks smukkeste farvand, Limfjorden. 

Find inspiration til oplevelser, der sker i og omkring Limfjorden og alle dens havne. 

Velkommen til Limfjorden!



Ved Limfjorden er man noget særligt. Ikke kun som turist, men som gæst. Ved Limfjorden oplever man med hele kroppen. Stille, roligt og helt tæt på. Med højt til himlen og plads til at puste ud.

Eksempler på oplevelser
 Stubber Kloster - Søkortforklaring Der er en ganske særlig stemning over Stubber Kloster og Stubbergård Sø. En fornemmelse af enkelthed og afsondrethed, som er i tråd med hele klostertraditionen. Den enlige bygning, der er bevaret i dag, er kun en lille del af det oprindelige firfløjede klosteranlæg.Oprindeligt har bygningen raget to etager op over jorden, men størstedelen blev revet ned i 1800tallet og tidligere. Det første skriftlige vidnesbyrd om klostret kan spores til 1268, hvor stedet benævnes Claustrum Stubbetorp. Det er uvist, hvilken orden klostret har tilhørt. Om nedmaningen af spøgelset Knud Gyldenstierne, der huserede på Stubbergård, fortæller afdøde Kirstine Hofmansen fra Trandum: ”Han, Knud Gyldenstierne, fandt ingen hvile i graven, hvorfor han hver nat stillede på Stubbergård, hvor han plagede dyrene, så de ”brølede i vilden sky.” Ingen magtede det uhyggelige spøgelse, og det rygtedes, at præsten, der skulle udføre uddrivelsen, ikke skulle være født på normal vis. Da sendte man bud efter Bertel Ufødt i Vridsted. Han var, som man dengang sagde, skåret ud af sin moders side. Den nat han mødes med Knud Gyldenstierne, forlanger han, at ingen andre må være at finde på gården udover en ”ren mø”. I midnatstimen begynder dyrene at brøle, og præsten begiver sig af sted. Forinden har han placeret et nøgleknippe på bordet hos møen: når han mødes med spøgelset, vil de starte med at vandre over bordpladen. så længe knippet holder sig på bordet, skal møen intet foretage sig; om de så dingler helt ude ved kanten, men dratter de på gulvet, må hun skyndsomt forlade gården, for da har Gyldenstierne taget magten. Det blev en hård brydekamp, og spøgelset havde flere anklager mod præsten, bl.a. at han havde forrettet gudstjeneste uden først at have vasket sig. Præsten spyttede derpå tre gange i næverne og gned dem rundt i ansigtet, hvorpå den bagatel var ude af verdenen. Nøglerne susede rundt på bordpladen inde hos møen, indtil de pludseligt lagde sig til ro på midten af bordet. Præsten sejrede – Gyldenstierne var manet i sin grav.” Se på kort
 Kræmmergård Kræmmergård v/ Dorthe og Lars Kjærgård

Kræmmergård er et landbrug/frilandsgartneri, hvis mål er at producere friske produkter, med den kortest mulige vej til forbrugeren. En stor del af produktionen sælges direkte fra stedets gårdbutik.

Foruden almindelige landbrugsafgrøder dyrker Kræmmergård æbler, jordbær,  forskellige grønsager og kartofler. Afgrøderne dyrkes efter de nyeste dyrkningsvejledninger, der tilgodeser natur og miljø i videst muligt omfang.

Åbningstider:
I jordbær- og æblesæsonen er der faste åbningstider, resten af året er der mulighed for selvbetjening. Se aktivitets oversigten og de aktuelle åbningstider på kræmmergård.dk
Ukategoriseret Se på kort
 Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter - Struer

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter - Struer er et kulturelt kraftcenter, hvor skiftende kunstudstillinger samt andre kulturelle aktiviteter af høj kvalitet prioriteres. Stedet drives som en selvejende institution, hvor hovedaktiviteten er de skiftende kunstudstillinger af høj kvalitet. Udstillingerne finder sted i de smukke stuer i stueetagen.

Huset danner desuden den perfekte ramme om klassiske koncerter og jazzkoncerter, hvoraf der arrangeres ca. 10 om året med de ypperligste musikere. Endelig råder huset over 2 veludstyrede konferencelokaler med plads til op til 40 deltagere i hvert lokale. Gimsinghoveds smukke stuer og parklignende have er altid et besøg værd.

Der er åbent i udstillingen tirsdag-søndag kl. 13-17 samt på alle helligdage og i caféen kan der købes kaffe, hjemmebagt kage og drikkevarer.      

Kulturoplevelser Se på kort