Lillebælt - Nyd nærværet

Lillebælt

Lillebælt - Oplevelser for alle sanser



Lillebælt er med sin unikke placering, den smukke, varierede natur, og de mange forskellige oplevelses- og aktivitetsmuligheder et af Danmarks bedste steder at holde aktiv ferie.

Fang forårets første hornfisk fra molen i en af de tre havnebyer. Dyk ved Kongebrogården og se store kolonier af søtunger, lyserøde jorbærpolypper og kæmpestore sønelliker. Ta’ med på whalewatching og spot marsvin, som er verdens mindste hval. Hver sommer boltrer op mod 3.000 af de små hvaler sig i Lillebælts bølger. Eller ta’ på Bridgewalking, hvor I kan se det hele fra oven, når I krydser broen i 60 meters højde. I kan også udfordre hinanden på mountainbike i skovene. Eller prøve windsurfing eller SUP i skønne og trygge rammer.

Området byder også på storslående kulturoplevelser. Her er et besøg i Christiansfeld, der i sommeren 2015 blev udnævnt til Unesco Verdenskulturarv, et must. Besøg også det genåbnede keramikmuseum CLAY, Voldanlægget i Fredericia eller Kunstmuseet Trapholt.

Både Middelfart, Kolding og Fredericia har et godt udvalg af spændende specialbutikker og hyggelige cafeer og restauranter. 

Lejer du en cykel for at opleve området på to hjul, kan du undervejs fylde cykelkurven med friske lokale fødevarer på de mange gårdbutikker og hos de lokale producenter. Forsyn dig med øl og vin, frugt, grøntsager, æg, mælk, pølser, fisk, øl, kaffe og chokolade i bedste kvalitet.

Hver årstid sin charme og sine muligheder - og ved Lillebælt er der kort afstand mellem de gode oplevelser! 

Lillebælt – nyd nærværet! 


Lillebælt er med sin unikke placering, den smukke, varierede natur, og de mange forskellige oplevelses- og aktivitetsmuligheder et af Danmarks bedste steder at holde aktiv ferie.
Eksempler på oplevelser
 Kobakken Kobakken

Er et offentligt areal i dyrehaven bag ved Kongebrogården. Det er tæt på vandet og skoven, om vinteren er det en forrygende god kælkebakke, og her er bål- og madpakkehus og gratis brænde.

Oppe på bakken med udsigt ud over Lillebælt findes endu et picnicsted med grill, er dog ikke overdækket.

Bemærk: På Kobakken er der ingen adgang for hunde.
Naturoplevelser Se på kort
 Trappendal strand Ugenert strand omgivet af smuk natur med stejle skrænter. Børnevenlig med fint sand og kyst med sandbund/stenbund

- Badebro
- Parkeringsplads ved stranden
- Toilet (+ handicap)
- stort offentligt græsareal ved stranden 
Vandoplevelser Se på kort
 Fredericia Idrætscenter Fredericia Idrætscenter er et af Danmarks største idrætsanlæg. Her forenes sport, kultur og erhverv i et bredt udvalg af aktiviteter og arrangementer i hjertet af Danmark. Der tilbydes alt fra et tropisk badeland til et moderne fitnesscenter og en hyggelig café. Fredericia Idrætscenter ligger midt i Madsbyparken, et af Fredericias smukkeste områder. Et stort grønt areal i det vestlige Fredericia på ca. 80 ha., hvor du også finder den populære familieattraktion, Madsby Legepark og den seværdige Historiske Miniby. Hvis du besøger Fredericia idrætscenter vil du opleve et moderne træningscenter med: Holdtræning - stor og varieret holdplan Styrketræning Biobike: bike når DU har tid og lyst, i hele vores åbningstid Personlig træning Kostvejledning Andre faciliteter: Svømmehal og badeland med dampbad og biosauna Badminton Bordtennis Bowling Kegler Events Gennem et samarbejde med klubber/foreninger tilbyder vi TRI-, løbe-, basketball-, og boksetræning.
 
Målet er at du skal føle dig godt tilpas i Fredericia Idrætscenter! Åbningstider: Venligst se her.

 

 

Ukategoriseret Se på kort